Begravelseshjælp

I henhold til “Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring” ydes der pr. 1.januar 2026 begravelseshjælp efter nedenstående regler:

Hvis afdøde var gift eller efterlader sig børn under 18 år: 
Der udbetales en begravelseshjælp på kr. 13.550, hvis ægtefællernes samlede formue og formuerettigheder ikke overstiger 45.250 kr. Begravelseshjælpen nedsættes gradvist og bortfalder helt ved en samlet formue på 58.800 kr.
Såfremt afdøde var født før 1. april 1957 udbetales dog altid et minimumsbeløb – uanset formueforhold – på 1.050 kr. – som ikke reguleres.

Hvis afdøde var 18 år eller derover uden ægtefælle eller børn:
Der udbetales en begravelseshjælp på 13.550 kr. såfremt afdøde ikke efterlader sig formue og formuerettigheder, der overstiger 22.700 kr.
Begravelseshjælpen nedsættes gradvist og bortfalder helt ved en formue på 36.200 kr.
Såfremt afdøde var født før 1. april 1957 udbetales dog altid et minimumsbeløb – uanset formueforhold – på 1.050 kr. – som ikke reguleres.

Hvis afdøde er barn eller ung under 18 år: 
Der udbetales kr. 11.300 uanset barnets og forældrenes formueforhold.

Andre regler:
Såfremt et bo er på under kr. 52.500, tilfalder boet den person, der forestår begravelsen – altså anmelder.
De første kr. 392.300 er afgiftsfri – herefter betales boafgift efter arvelovens regler.

Ansøgningsskema til begravelseshjælp finder du på nettet – eller du lader din bedemand forestå ansøgningen.

Begravelseshjælp

Du er altid velkommen til at kontakte os
– telefonen er døgnåben

Ring på 35262919
Mail: info@densidsterejse.dk

Vores kunder giver os 4,7 på Trustpilot